Så er bogen på gaden
8 January 2009
Så er “Familie 365″ på gaden. Den kan købes i Arnold Busck i Spinderiet i Valby, eller hos mig, ved at indsætte 249,95 (incl porto) på konto 0890 0002072676 med angivelse af dit navn. Skriv en mail til mig på fotograf@jakobcarlsen.dk, skriv ”Familie 365″, navn og adresse, så sender jeg den til dig. Og så kan du jo se udstillingen i Spinderiet fra i dag kl 16 hvor der er fernisering og frem til den 28. januar.
Familie 365 udstilling og bogudgivelse
23 December 2008
Så lykkedes det endelig. Familie 365 er en realitet som udstilling og bogudgivelse. Hvis du ikke allerede kender til projektet er det mine børn, min kone og mig der har fotograferet vores hverdag i hele 2007. Det præsenteres med ét billede fra os hver pr dag, altså ialt 1825 billeder på et 63 meter langt banner. Ovenover kan du se et opslag fra bogen. Der er fernisering og bogpremiere den 8. januar kl 16.00 i Spinderiet i Valby. Det er udendørs, så hvis du vil komme skal du tage varmt tøj på.
Soundslide til Samvirke
10 November 2008
Jeg har lavet en soundslide om honning til Samvirke. Se den her: http://www.samvirke.dk/samvirke/mad/artikler/Sider/Honningihelesæsonen.aspx
Udstilling i Folketinget
25 September 2008
Høring i Folketinget
23 September 2008
Onsdag er der høring i Folketingets Landstingssal om dalitter (kasteløse) og hele min udstilling fra EU parlamentet er opstillet. Jeg skal derind og følge debatten!
Soundslide
15 September 2008
Så har jeg lavet min første soundslide med billeder fra mit projekt om kasteløse i Asien. Det er nyt for mig at kunne tilbyde mine kunder sådan en produktion.I have made my first soundslide. It´s containing pictures from my project about untouchables in Asia.
Perpignan
3 September 2008
Jeg skal til fotofestival i Perpignan i morgen torsdag, og er hjemme igen mandag. Mine kasteløse billeder var med på screening dernede i går aftes, men det fik jeg jo desværre ikke set.
Så er jeg tilbage
15 August 2008
Så er jeg tilbage efter 6 ugers ferie. Jeg har været i sommerhus i Jylland og Sverige med mine dejlige unger og fantastiske kone :-)Min nye kajak er blevet indviet i Vesterhavet, på Limfjorden, og i Sverige. Nu kommer opgaverne i en lind strøm og det er dejligt. Den 4. september tager jeg til fotofestival i Perpignan, hvor nogle af mine billeder af kasteløse i Asien enten bliver udstillet eller er med på en af de store screeninger. Det er jeg lidt spændt på. Min bog om samme emne har fået nyt liv, da et dansk forlag vil udgive den. Jeg skal til møde med dem sidst i september. Du kan se forsiden på den jeg selv har lavet og fået trykt på Blurb: http://www.blurb.com/bookstore/detail/165250
Familie bog/udstilling
12 June 2008
I hele 2007 havde vi alle 5 i familien et lille pocketkamera. Vi skulle hver tage minimum ét billede om dagen fra vores hverdag. De billeder har jeg samlet i en bogdummy med ét billede fra os hver om dagen. Den vil jeg gerne udgive, samt lave det som en udendørs udstilling der bliver 70 cm høj og ca 60 meter lang. Jeg var til møde i Valby kulturråd tirsdag om at lave udstilling i Valby. De forstod ikke meningen med projektet, så jeg skal nok ikke regne med støtte derfra. Lige nu er bogen hos Gyldendal, så jeg krydser fingre.
